• Oversigt
    • Nyheder
    • Kalender
    • Stævner
      • 2023-01-25 NatCup 6. afd.
      • 2021-11-10 NatCup 1. afd.
      • 2020-11-25 NatCup 3. afd
      • 2019-10-30 NatCup 1. afd
      • 2018-09-26 SM-Nat
      • 2015-08-23 Divisionsmatch
  • Aktiviteter
    • Familieorientering
    • O-løbstræning
    • O-løbsstævner
    • Sociale
  • Prøv O-løb
  • Find Vej
    • Sperrestrup Skov
    • Sillebro Ådal
    • Grønlien
    • Gulddysse Skov
  • Klubben
    • Klubhus
    • Klubdragt
    • SportIdent
    • Bestyrelsen
    • Udvalg og kontaktpersoner
    • Medlemskab
    • Vedtægter
    • Retningslinier

Familie- og motionsorientering igang igen

Efter vi så brat i foråret måtte stoppe med vores Familie- og Motionsorientering, er vi nu ved at gøre klar til at komme igang igen. Det vil selvfølgelig ske i henhold til myndighedernes til enhver tid gældende regler og retningslinjer. Se mere nederst.

Jer, der har været med før kender rutinen, men vi håber også meget på, at nye familier og enkeltpersoner har lyst at prøve. Derfor følger lige en kort beskrivelse af arrangementerne.

Familie- og Motionsorientering er en aktivitet, hvor alle kan være med. Sammen med familie og venner eller på egen hånd finder man vej til posterne efter kortet. Det er ikke svært, da ruterne er lette og tilpasset deltagere med ingen eller kun lidt erfaring. Klubbens medlemmer står også klar med instruktion og vejledning.

Små fødder eller en solid klap/barnevogn kan også komme rundt på ruterne. Det tager omkring en time at gå en af turene, der er mellem 2 og 5 km. Har man taget løbeskoene på, går det naturligvis hurtigere. Man kan også prøve kræfter med en lidt sværere bane, hvis man har lyst. Med vores elektroniske kontrolsystem er der styr på, at du finder de rigtige poster.

Det er muligt at starte mellem 10 og 11, og man skal være i mål senest kl. 13:00. Det koster 40 kr. at deltage per hold på op til 5 personer og 20 kr. for enkeltpersoner. Tilmelding er ikke nødvendig, man møder blot op.

Indkørsel til mødestederne er mærket med rød/hvide markeringer.

Tid og sted

Dato Sted Mødested
Søndag d. 20. sept. Gulddysse Skov Kulturgården, Gulddyssevej 70, Gundsømagle
Søndag d. 4. okt. Grønlien Skov & Sillebro Ådal Grønlien Grusgrav, Ågade 56, Frederikssund
Søndag d. 18. okt. Sperrestrup Skov Tungegården Naturbørnehave, Tungegårdsvej 3, Ølstykke
Søndag d. 1. nov. Gulddysse Skov Kulturgården, Gulddyssevej 70, Gundsømagle
Søndag d. 15. nov. Grønlien Skov & Sillebro Ådal Grønlien Grusgrav, Ågade 56, Frederikssund
Søndag d. 29. nov. Sperrestrup Skov Tungegården Naturbørnehave, Tungegårdsvej 3, Ølstykke

Corona retningslinjer

Deltagerne bedes overholde disse retningslinjer:

  • Hold afstand til andre familier/hold, både ved start/mål og i skoven.
  • Kun en familie/hold ved registeringen samtidigt.
  • Betaling kun med MobilePay (ingen kontanter).
  • Benyt opstillet håndsprit ved indskrivning og brikaflæsning.
  • Medbring selv væske og snack. Vi kan desværre ikke tilbyde det, som vi plejer.
  • Bliv hjemme, hvis du er sløj eller syg. Du er velkommen igen, når du er blevet rask.

Tak for jeres hjælp og bidrag til, at det bliver en sikker og god oplevelse for alle.

Detaljer
Publiceret: 29. august 2020

Sommerhilsen til klubbens medlemmer

Det er begyndt at se lyst ud for afvikling af klubaktiviteter, og der er startet forskellige løb op igen. Så er du klar til at komme igang? Ihvertfald er der her lidt inspiration til den kommende tid.

Find Vej poster

Som opvarmning kan I jo altid starte med Find Vej banerne rundt omkring i det danske sommerland. En perfekt aktivitet, hvor I jo kan tage hele familien med ud, eller selv nyde en stille morgentur sammen med fuglene. Husk I kan hente baner via FindVej-hjemmesiden.

Tekniktræning

Vores fælles tekniktræning med Farum, Allerød, Ballerup og OK73 starter op igen torsdag d. 13. august i Ravnsholt (Parkering midt i skoven på Bregnerød Skovvej). Der er som sædvanligt instruktion fra ca. kl. 17:15 og frem til kl. 18:00. Der vil igen være lette, mellemsvære og svære baner, så alle kan være med. Dog er der ikke deciderede børnebaner. Oversigt over træningen findes i kalenderen på vores hjemmeside.

MTBO i Gulddysse Skov

Kunne du tænke dig at prøve at kører o-løb på mountain bike, kaldet MTBO, så er der en chance lige rundt om hjørnet, da der fredag d. 14. august køres sprint distance i Gulddysse Skov. Du kan læse mere i indbydelsen. Kontakt evt. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil hører mere om, hvordan det foregår.

Sensommer Cup

Den første afdeling løbes tirsdag d. 18. august i Gribskov Nord. Husk, at det generelt er en fordel at forhåndstilmelde via O-Service til efterårets løb, da det ikke altid vil være muligt at tilmelde på dagen pga. corona-restriktioner. Så læs indbydelsen grundigt, så du ikke kører forgæves. Du kan læse mere på Sensommer Cup's hjemmeside.

Introduktionskursus

Vi måtte jo aflyse introduktionskurset i foråret, men nu prøver vi igen. Kurset består af en teoriaften onsdag d. 19. august i klubhuset og en skovtræning søndag d. 23. august. Tilmelding og oplysninger hos Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Klubeftermiddag

For at komme igang igen afholder vi en klubeftermiddag, hvor vi alle kan mødes igen. Her skal vi løbe et løb, udveksle sommerminder, planlægge deltagelse i diverse stævner, samt ikke mindst nyde en kop kaffe/te og et stykke kage i skoven. Arrangementet afvikles i tilknytning til introduktionskursets skovtræningen søndag d. 23. august, således at deltagerne i kurset og klubbens øvrige medlemmer løber samtidig og derefter kan hygge sammen over eftermiddagskaffen. Oplysning om mødested, tidspunkt og tilmelding til løbet følger i starten af august, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, så vi kan mødes igen.

Septembermatch (Divsionsmatch)

Pga. af problemerne med afvikling af løb i foråret er det i Østkredsen blevet besluttet at annullere divisionsmatcherne i år. Men p.t. ser det ud til, at der søndag d. 6. september bliver afviklet et stævne i stil med divisionsmatchen. Så hold endelig dagen reserveret til o-løb. Bestyrelsen vil straks efter ferien beslutte, hvad vi gør i den forbindelse. Vi skal jo også have fundet en måde at afvikle klubmesterskab på.

DM'er, CityOrientering, mv.

Udover de nævnte datoer er der jo jævnligt løb i både september og oktober. Her kan nævnes DM i Sprint og Mellem i Asserbo og Hillerød, CityOrientering fra Kastellet i København, diverse kredsløb som erstatning for divisionsmatcher, og så alle løbene rundt om i landet. Du finder oversigten på O-Service. Diverse træningsløb i klubberne og åbne løb annonceres også for en dels vedkommende af klubberne på Facebook og på Find vej i Danmark Facebook-siden.

Som afslutning skal der lyde en opfordring til at dele de gode oplevelser og opfordringer til at deltage sammen via vores Facebook-gruppe. Har du en rigtig god sommerhistorie om klubben og orienteringsløb deler vi den gerne på vores hjemmeside og vores Facebook-side, så også folk uden for klubben kan læse med.

Fortsat god sommer, og på gensyn i skoven,
Bestyrelsen

Detaljer
Publiceret: 9. juli 2020

Familie- og Motionsorientering 15. marts - AFLYST

Som følge af regeringens anbefaling, aflyser vi arrangementet og ser frem til at se jer på et senere tidspunkt, når situationen er blevet normal igen.

Men lad nu ikke dette holde jer indendørs. En tur i skoven er aldrig skadelig, så vi vil opfordre jer til at gå ind på vores hjemmeside under Find Vej. Her kan du download kort med faste poster indtegnet og tage på tur med familien i både Grønlien, Sperrestrup og Gulddysse skovene og mange andre skove i hele Danmark.

Detaljer
Publiceret: 11. marts 2020

I kan stadig nå det... Familie- og Motionsorientering

På søndag den 15. marts holder vi Familie- og Motionsorientering i Grønlien Skov og Sillebro Ådal ved Frederikssund. Der er som sædvanligt start mellem 10:00 og 11:00, og startstedet er Ågade 56, Frederikssund. Du kan læse flere detaljer i kalenderen.

Det bliver så det sidste Familie- og Motionsorientering arrangement, vi holder her i vinter, for nu skal vi igang med de næste arrangementer, nemlig træning og løb i skovene rundt omkring i Nordsjælland. Her har du også mulighed for at deltage, hvad enten du er barn eller voksen.

For børn

For børnene er der fra onsdag den 6. maj og de følgende onsdage SkovCup. SkovCup arrangeres af orienteingsklubber, heriblandt Kildeholm Orienteringsklub, rundt omkring i Nordsjælland. Du kan læse mere om det på SkovCup's hjemmeside, Kildeholms Orienteringsklubs hjemmeside og Facebook. Disse arrangementer er åbne for alle børn i alderen op til ca. 13 år. Det koster 15 kr per barn at deltage. Er du medlem af Kildeholm Orienteringsklub, så betaler klubben for din deltagelse.

For voksne

For voksne er der flere muligheder. Man kan:

  • Deltage i vores Introduktionskursus for nybegyndere og let øvede. Det foregår onsdag den 18. marts (teori) og søndag den 22. marts (praksis). Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for nærmere oplysninger.
  • Deltage i vores træningsaktiviteter fra torsdag den 2. april og efterfølgende torsdag frem til sommerferien og igen i efteråret. Læs mere på vores hjemmeside og Facebook.
  • Tage ud til åbne løb sammen med klubbens øvrige aktive medlemmer.

Aktiviteterne for voksne kræver indmeldelse i klubben. Er du interesseret, så kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller et bestyrelsesmedlem.

Vi glæder os til at se jer i skoven!

Detaljer
Publiceret: 10. marts 2020

Familie- og Motionsorientering er i fuld gang

Så er der fuld gang i vinterens Familie- og Motionsorientering. I løbet af januar har der været arrangementer i Sperrestrup Skov, Gulddysse Skov og senest Grønlien Skov. Der har været rekordstor deltagelse, hvor vi var helt oppe på 74 deltagere i Gulddysse Skov. Friske og glade børn og voksne har nydt det milde og klare vintervejr på ture rundt i skovene.

Arrangementerne fortsætte følgende søndage i februar og marts:

16/2: Sperrestrup Skov
1/3: Gulddysse Skov
15/3: Grønlien Skov

Alle dage er det med starttidspunkt mellem 10:00 og 11:00. Og prisen er stadig 40 kr per hold/familie, som betales ved start kontant eller med MobilePay.

Der er korte og lange lette baner til nybegyndere og folk med korte ben, samt et udvalg af lidt udfordrende baner til de mere erfarne eller dem med løbe-ben.

Du kan finde flere detaljer om mødested og kontaktoplysninger under begivenheder på vores Facebook side, eller i kalenderen på vores hjemmeside.

Detaljer
Publiceret: 3. februar 2020
  1. Julehilsen til venner
  2. Juledysten 2019 (Resultater)
  3. Klubmestre 2019
  4. NatCup 1. afd. 30. oktober 2019 i Slagslunde Skov

Side 9 ud af 39

  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Information

  • Indmeldelse
  • Kontakter
  • Løbstilmelding

O-løb Links

  • Oversigt over orienteringsløb
  • Dansk Orienterings-Forbund
  • Find vej i ...
  • O-service