Så er der fuld gang i vinterens Familie- og Motionsorientering. I løbet af januar har der været arrangementer i Sperrestrup Skov, Gulddysse Skov og senest Grønlien Skov. Der har været rekordstor deltagelse, hvor vi var helt oppe på 74 deltagere i Gulddysse Skov. Friske og glade børn og voksne har nydt det milde og klare vintervejr på ture rundt i skovene.
Arrangementerne fortsætte følgende søndage i februar og marts:
16/2: Sperrestrup Skov
1/3: Gulddysse Skov
15/3: Grønlien Skov
Alle dage er det med starttidspunkt mellem 10:00 og 11:00. Og prisen er stadig 40 kr per hold/familie, som betales ved start kontant eller med MobilePay.
Der er korte og lange lette baner til nybegyndere og folk med korte ben, samt et udvalg af lidt udfordrende baner til de mere erfarne eller dem med løbe-ben.
Du kan finde flere detaljer om mødested og kontaktoplysninger under begivenheder på vores Facebook side, eller i kalenderen på vores hjemmeside.