Så er de faste poster på plads i Sperrestrup Skov og klar til Find Vej Dagen den 5. april.
Carl ledte med kyndig hånd Knud, Piet, Lasse og Leif rundt i skoven med pæle, pælebor, spader, skovle, og andet nødvendigt grej. Det gik forrygende i det flotte vejr.
Kortene med posterne og ruteforslag er ved at blive færdigredigeret og vil blive afsløret i forbindelse med indvielsen af posterne på Find Vej Dagen. Derefter vil de være at finde på klubbens hjemmeside til fri brug.
Vi håber, at rigtig mange møder op på Find Vej Dagen både Kildeholmer og gæster. Tag familien med - Lasse har garanteret, at det bliver godt vejr og en oplevelse for alle. Vi ses kl. 12:00 og et par timer frem.