Til dig der vil prøve kræfter med orienteringsløb efter kort og kompas.

Orienteringsløb har det hele: Dejlige naturoplevelser - på alle årstider, motion til hjerne og hjerte, løb i dit eget tempo, mulighed for at danne nye sociale relationer og meget mere…

Alt dette er endda tilgængeligt for alle aldersgrupper og for både hygge-motionisten, der vil nyde naturen, og sports-nørden, der gerne vil give den gas.

Kildeholm Orienteringsklub tilbyder nu dig, kvinde eller mand fra 18 år og op, muligheden for at opnå kompetencer og et solidt kendskab til orienteringsløb. Via et træningsforløb tages du trygt igennem sportens tekniker og facetter på vores arena: De skønne Nordsjællandske skove.

Konkret foregår træningerne i Slagslunde Skov, så du kan blive fortrolig med at færdes i skoven og lære dens forskellige elementer at kende, inden du drager ud i andre skove.

Forløbet er opdelt i 6 træninger på tirsdage kl. 17.30-19.30 fra tirsdag d. 22. april til tirsdag d. 27. maj 2025.

På kursuset tages du gennem et struktureret undervisningsforløb, som slutteligt vil klæde dig på til at kunne gennemføre en svær orienteringsløbsbane.

De første to undervisningsdage er det muligt at deltage uden betaling, men herefter er betalingen for videre deltagelse indmeldelse i klubben til den beskedne sum af kr. 675, som er prisen for årligt seniormedlemskab.

Da der i denne omgang kun tilbydes 10 pladser, er det med at slå til hurtigt efter 'først til mølle princippet'. De først 10 tilmeldte sættes på holdet og efterfølgende tilmeldinger kommer på en venteliste. Send din tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af navn, alder og telefonnummer.

Vil du høre mere, inden du tilmelder dig, så skriv til vores formand (Leif) på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 6062 4216.

Vi glæder os til at høre fra dig, så vi kan give dig nogle fantastiske oplevelser i skoven.