Juledysten mellem Kildeholm OK og Farum OK blev i dag afviklet i fint vejr i Slagslunde Skov. Som det kan ses af billedet (Lånt fra Farum OKs Facebook) er juledysten mest sjov og ballade, og man ved aldrig helt, hvilke regler der gælder. Efter at Kildeholm i et par år har vundet, var det i år Farum OK, der klarede sig bedst i skoven. Efter løbet blev der hygget med glögg, æbleskiver og småkager i klubbens lokaler på Skyhøj.

Gennem november har der været løbere fra klubben ude til både NatCup og VinterOL og en enkelt Kildeholm-løber var også i skoven til første afdeling af VinterCup i går.

Tekniktræning

Træning i løbe af vinteren er især knyttet til VinterOL, som er 8 træningsløb koordineret af Ballerup Orienteringsklub. Disse løb har fri start også kaldet Put 'n Run. Man kan forhåndstilmelde sig, hvad gør det lidt lettere på dagen, men man kan også bare melde sig til på dagen. Det er vigtigt at notere sig, at disse træninger ikke annonceres i O-Service men udelukkende via Ballerup OKs hjemmeside. Du finder linket nedenfor i kalenderen.

O-Teknik baner er altid klar til at byde på træning og udfordringer i Nordsjælland.

Skriv gerne på Facebook eller til vores mail-liste, hvis du er på vej ud. Så kunne det jo være du fik selskab i bilen og skoven.

Løb og stævner

I december er det især NatCup og VinterCup, der står i kalenderen med løb onsdage og lørdage. Begge løb har fælles start og det som kaldes sløjfer på banerne. Sløjfer betyder, at løbere i samme klasse ikke følger helt samme bane, men skal tage posterne i lidt forskellig rækkefølge. Så selvom det er fristende, så kan man hurtigt blive snydt, hvis man bare følger i hælene på en konkurrent. Prøv det, det er sjovt og let nok at finde ud af selvom det kan virke lidt forvirrende i starten.

Stævnemæssigt byder december på et ny initiativ. Nytårsdysten er et holdløb arrangeret af Holbæk OK. Det er så holdets samlede løbstid, der er afgørende. Skriv gerne i vores Facebook gruppe eller til bestyrelsen, hvis du mangler nogle at løbe med. Du kan også bare melde dig til i O-Service i den klasse, du har lyst at løbe, eller på et eksisterende hold, der mangler netop dig. Hvis du ikke har lyst at løbe på et hold er der stadig mulighed for at deltage som normalt.

Datoerne finder du til sidst i kalenderen, men husk, at du altid kan få et overblik over de forskellige løb i O-Service, hvor også tilmelding i de fleste tilfælde finder sted.

Arrangementer

I december er der vist masse af arrangementer udover de nævnte træninger og løb, så det må være nok.

Kalender

Dato

Aktivitet

Sted

Info

Bemærkninger

7. dec Vinter OL Ryget/Præsteskoven Ballerup OK Tag med til et fælles træningsløb.
11. dec. NatCup Geel Skov NatCup Det er vist længe siden vi har været i Geel Skov...
14. dec. VinterCup Tokkekøb Hegn VinterCup Deltag i en frisk lørdag oven på julefrokosten...
28. dec. Vinter OL Lille Hareskov Ballerup OK Opvarmning til Nytårsdyst dagen efter?
29. dec. Nytårsdysten Kongsøre Skov Holbæk OK Så skal vi ud og løbe hold-løb mellem jul og nytår. Skynd dig at meld dig til. Fristen er allerede d. 13/12.
4. jan VinterCup Aldershvile / Bøndernes Hegn VinterCup Julesul og nytårstømmermænd forsvinder som dug for solen.
8. jan. NatCup Store Hareskov NatCup 5. afdeling, og du kan stadig nå det.
11. jan. Vinter OL Egebjerg Ballerup OK Det lyder som noget sprint-agtigt.
12. jan. Vinterlang Flyvestation Værløse Roskilde OK Her kan du finde baner helt op til 15 km, men der er også kortere.
18. jan VinterCup Teglstrup Hegn VinterCup Måske du også lige kan få klemt den her ind.
22. jan. NatCup Store Hareskov NatCup Det bliver bare ved med gode tilbud.
26. jan. Vinterlang Christianshavn mv. AMOK Hvis du er landet efter en lang tur på flyvestationen, kan du jo smutte i byen.

Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.