Kildeholm Orienteringsklub fortsætter i 5. division. I september har fokus været på den 2. divisionsmatch i Rørvig Sandflugtsplantage og derefter op/nedrykningsmatch i Store Dyrehave. I Rørvig fik vi 2 matchpoint med hjem, hvad dog ikke var nok til at sende os i en oprykningsmatch om evt. oprykning til 4. division. Det havde vi nu nok heller ikke haft løbere nok til at kunne klare. Men vi holdt os sikkert over nedrykningsgrænsen til 6. division med en solid indsats fra alle 21 løbere i Store Dyrehave.
Nu er det jo alles indsats, der tæller, så ingen nævnt - ingen glemt. Men med risiko for at falde i vandet, skal vores nye medlem Alberthes indsats dog lige have ros med på vejen, da hun ved begge stævner løb en meget sikker 1. plads hjem i D-Let.
Familie- og Motionsorientering i Grønlien forløb vanen tro fint. Her kunne vi endnu en gang nyde godt af den lange sommer.
Endeligt var ca. 30 elever og lærere fra Stenløse Privatskole en tur i Sperrestrup Skov i forbindelse med deres undervisning i idræt og motionsaktiviteter. Tak til hjælperne som indbefattede Karsten fra PI-København, som gav en hånd med.
Tekniktræning
Planerne om en udvidelse af Ballerup OK's Vinter OL (ikke at forveksle med Vinter OL som først er i 2026 i Milano) skrider fortsat frem. Det forventes, at der snart udsendes en løbsplan. Der bliver træningsløb 7 lørdage hen over vinteren i skovene vest for København med fri start mellem 11:00 og 12:00. Når vi kommer tættere på, kan vi jo aftale at mødes til en tur i skoven og lidt eftersnak.
OTØ er stadig på programmet. Det er værd at bemærke, at der frem til på torsdag er en bane i Auderød Skov midt i Arresø. Der er det vist de færreste, der har løbet.
Skriv gerne på Facebook eller til vores mail-liste, hvis du er på vej ud. Så kunne det jo være du fik selskab i bilen og skoven.
Løb og stævner
Oktober byder på nogle spændende muligheder i alle ender af skalaen. Der er DM-løb i Ganløse Eged, åbent løb i Lille Hareskov, og ikke mindst Bornholm Höst Open over 2-3 dage sidste weekend i oktober. Når det bliver mørkt sidst på måneden, skal vi i gang med NatCup. Jamen, er det ikke fantastisk med alle de muligheder.
Datoerne finder du til sidst i kalenderen, men husk, at du altid kan få et overblik over de forskellige løb i O-Service, hvor også tilmelding i de fleste tilfælde finder sted.
Arrangementer
Familie- og Motionsorientering er den 20. oktober i Slagslunde Skov. Vil du hjælpe, så skriv til
Hvis vi tager et snig-kik på november, er det nok værd at notere sig, at vi holder klubfest for alle klubbens medlemmer og familie d. 10. november. Det afholdes i tilknytning/forlængelse af familie- og Motionsorientering i Sperrestrup Skov.
Det er også ved at være tid til at finde en tovholder eller arrangør af vores traditionsrige juleløb med Farum Orienteringsklub. Har du lyst at hjælpe eller stå for det, så giv besked til bestyrelsen.
Kalender
Dato |
Aktivitet |
Sted |
Info |
Bemærkninger |
6. okt. | DM Hold (Åbne baner) | Ganløse Eged | DM Holds hjemmeside | For første gang i 14 år løbes der orienteringsløb i Ganløse Eged. |
13. okt. | Efterårsløb | Lille Hareskov | OK Skærmens hjemmeside | Uformelt løb udelukkende med åbne klasser og fri start. |
20. okt. | Familie- og Motionsorientering | Slagslunde Skov | KOKs kalender | Var det noget med en frisk tur i skoven? |
25.-27. okt. | Bornholm Höst Open | Svaneke, Alminingen og Slotslyngen | Höst Opens hjemmeside | Tag med til et par spændende løb i sjove terræner, og hyg dig med klubkammerater. |
30. okt. | NatCup | Hyrdehøj og Lynghøjsøerne | NatCups hjemmeside | Har du lyst at prøve, så har klubben gode pandelamper til udlån. |
3. nov. | Efterårsløb | Ravnsholt | DSRs hjemmeside | Åbent stævne med fri start og alle klasser som ved DM. |
9. nov. | Jættemilen | Danstrup og Krogenberg Hegn | OK-73s hjemmeside | Traditionsrigt ultralangt løb med samlet start. |
10. nov. | Familie- og Motionsorientering | Sperrestrup Skov | KOKs kalender | Sidste chance i år. |
10. nov. | Klubfest | Skyhøj | Nærmere info følger... | Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Der bliver fælles frokost og overrækkelse af præmier til klubmestrene. |
13. nov. | NatCup | Grib Skov Vest | NatCups hjemmeside | Sjov i skoven fortsætter, og du kan sagtens være med. |
23. nov. | Vinter OL | Skov vest for København | Ballerup OKs hjemmeside | Uformelt træningsløb med minimal startgebyr. Lad os mødes og træne. |
27. nov. | NatCup | Lille Hareskov | NatCups hjemmeside | Tredje gang er lykkens gang. Hvem er kommet i gang med nat-løb? |
30. nov. | VinterCup | Jonstrup Vang | VinterCups hjemmeside | Første afdeling af 5 vinterløb med samlet start og åbne klasser. |
Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.