Har I haft en god sommer, og er friske på lidt orienteringsløb i efteråret sammen med venner og familie?
Kildeholm Orienteringsklub fortsætter successen med Familie- og Motionsorientering gennem eftersommeren og frem til julen står for døren. Arrangementerne er åbne for alle og man møder blot op på dagen og betaler et beskedent startgebyr, der dækker klubbens udgifter til kort og materiel.
Vi har sat fire arrangementer i kalenderen i skovene i vores nærområder på disse datoer og steder:
Dato | Skov | Mødested |
25. aug. | Gulddysse Skov | Gulddysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, Gundsømagle, Roskilde |
15. sept. | Grønlien Skov | Grønlien Grusgrav, Ågade 56, Frederikssund |
20. okt. | Slagslunde Skov | P-plads midt på Gulbjergvej, Slangerup |
10. nov. | Sperrestrup Skov | Naturbørnehaven Tungegården, Tungegårdsvej 3, Ølstykke |
Alle dage kan man starte mellem 10:00 og 11:00, og man skal være færdig senest kl. 13:00. Men afsæt ca. en time, så er der fin tid til korte ben og en lille omvej.
Prisen er 50 kr per familie/hold og betales på MobilePay ved start.
I kan læse mere om aktiviteten på vores hjemmeside og Facebook.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en sjov og frisk tur i skoven med kort og kompas,
Kildeholm Orienteringsklub