Siden sidst
Så er sommerferien ved at være slut og skoven er åben for spændende aktiviteter. Måske er det også blevet til et løb eller to i ferien, men nu er der i hvert fald masse af muligheder i det kommende efterår.
Der har været afholdt bestyrelsesmøde den 8. august, og her er lidt af det vi kikker ind i de kommende par måneder.
Divisions- og op/nedrykningsmatcher
Først og fremmest er der selvfølgelig divisionsmatchen og op/nedrykningsmatchen som falder i de kommende måneder. Der skal vi jo helst alle ud at løbe og hygge os med klubkammeraterne. Det bliver næppe til oprykning til 4. division, men vi skulle gerne blive i toppen af 5. division og undgå nedrykning.
Tekniktræning
Vi fortsætter med at basere tekniktræningen på OTØ som tidligere omtalt. Det betyder, at hvis du invitere andre til at tage med dig i skoven til fællestræning, så betaler klubben for træningen. Du skal blot slå træningen op på vores Facebook-gruppe i tilstrækkelig god tid til at folk kan nå at planlægge og melde sig. Primært var tanken, at det skulle foregå lørdag først på eftermiddagen, men er der et andet tidspunkt, hvor du kan samle nogle stykker, så gør gerne det. Vi har sat penge af i budgettet, så det er bare med at få lokket nogen med i skoven. Har du arrangeret en træning, så send besked til
Åbne løb
I efteråret er der som sagt en masse muligheder for at komme i skoven. Alle løb er forskellige, og der er naturligvis forskellige præferencer, men isæt kan der nævnes SenSommer Cup, 3 løb tirsdag sidst på dagen arrangeret af Tisvilde Hegn OK i deres område. Det er rigtigt gode skove og løb og værd at køre efter. Et andet sikkert løb er DM Mellem i Grib Skov. Selvom det er DM er der også alm. åbne baner, hvis man ikke lige har mod på en DM-klasse, ikke at den adskiller sig fra det vi plejer at løbe, så hvorfor ikke prøve det? Der er også et par sprint-løb, herunder en knock-out sprint på DTU. Knock-out sprint er det nye konkurrence format, der benyttes. Men igen er der her alm. sprintbaner, hvis man ikke lige er til massestart og tidspres. Endeligt, så starter natløbssæsonen i slutningen af september med SM Nat. Til alle de nævnte stævner forventes der at være deltagere fra
Datoerne finder du til sidst i kalenderen, men husk, at du altid kan få et overblik over de forskellige løb inde på O-Service, hvor også tilmelding i de fleste tilfælde finder sted.
Arrangementer
Det vigtigste arrangement i den nærmeste fremtid er den 1.-2. Divisionsmatch, vi står som arrangør af sammen med Amager Orienteringsklub (AMOK). Vi mangler fortsat hjælpere, så har du endnu ikke fået meldt tilbage til
Desværre var der ikke nogen, der har mod på at stå som arrangør (Primært stævneleder og banelægger) af et NatCup-løb i den kommende vinter, så det har vi måtte melde fra til.
Kalender
Dato |
Aktivitet |
Sted |
Info |
Bemærkninger |
22. aug | SenSommer Cup | Aggerbo-Græsted | Tisvilde Hegn OKs hjemmeside | |
26. aug | DM Mellem | Gribskov | FIF Hillerøds hjemmeside | |
27. aug | Knock-Out Sprint | Hillerød | FIF Hillerøds hjemmeside | Udover knock-out sprinten er der også en alm. sprint. |
29. aug | SenSommer Cup | Tisvilde Hegn | Tisvilde Hegn OKs hjemmeside | |
2. sept | Sprint | DTU | Søllerød OKs hjemmeside | |
3. sept | 1.-2. divisionsmatch | Bidstrup Skovene | KOK er arrangør sammen med AMOK, og alle bedes hjælpe til. | |
5. sept | SenSommer Cup | Tisvilde Hegn | Tisvilde Hegn OKs hjemmeside | |
17. sept | Divisionsmatch | Rude Skov | Søllerød OKs hjemmeside | |
27. sept. | SM Nat | Tisvilde Hegn | Tisvilde Hegn OKs hjemmeside | Husk, klubben har pandelamper til udlån. |
1. okt | Op/nedrykningsmatch | Slagslunde Skov | Farum OKs hjemmeside |
Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.