Kære Familie- og Motionsorienteringsdeltager,
Tak for din deltagelse i Familie- og Motionsorientering i denne vinter eller tidligere. Vi er rigtigt glade for din deltagelse og de overvældende mange positive kommentarer.
Som du måske har bemærket, så er der ikke annonceret flere arrangementer. Det skyldes ikke, at vi stopper med Familie- og Motionsorientering. Det skal nok vende tilbage på et tidspunkt. Men nu er tiden inde til at fokusere på træningsaktiviteter og løb for klubbens medlemmer.
Efter påske starter vi op med at afholde klubtræning lørdage kl. 14:00 rundt omkring i de nordsjællandske skove. Alt efter, hvem der tilmelder sig, vil der være løb på lette baner for børn og unge og træningsbaner af varierende længde og sværhedsgrad for både nybegyndere og erfarne løbere. Denne træning er for klubbens medlemmer og kræver tilmelding fra gang til gang af hensyn til planlægningen.
Er du interesseret i at blive medlem af klubben og deltage i vores klubtræning og andre aktiviteter, bedes du rette henvendelse til bestyrelsen på
På gensyn i skoven,
Kildeholm Orienteringsklub