Selvom der er lukket ned for mange ting for tiden, så er skoven stadig åben, og der er mange muligheder for at komme ud og løbe orienteringsløb.

Nedenfor har vi samlet en oversigt over de forskellige muligheder. Forhåbentligt er der noget der passer dig og din familie, for mulighederne er mange. Er du i tvivl eller har brug for hjælp, så send en besked til bestyrelsen, så finder vi en, der kan hjælpe dig.

Find Vej i...

Du kan finde både lette og svære baner på faste poster på FindVej-hjemmesiden. Klik på kortet og find en bane, der passer jer.

www.findveji.dk

Motionsorientering

På denne portal find åbne løb i hele Danmark. Vær dog opmærksom på, at det er en ny hjemmeside, som stadig er under opbygning.

www.motionsorientering.dk

Selvbetjenings familie- og motionsorientering

Nogle klubber i området udbyder Familie- og Motionsorientering med selvbetjening. Kik f.eks. på OK73 og Allerød Orienteringsklubs Facebook-sider, samt o-events hjemmesiden.

www.facebook.com/AlleroedOK

www.facebook.com/ok73gladsaxe

sites.google.com/view/sndagsmotion-kort

Molboløb

Molboløbet er et rigtigt sjovt orienteringsløb med quiz-spørgsmål på posterne. Det spænder vidt fra familie-baner til svære baner for erfarne løbere.

www.molboloeb.dk

CoronaCup

I Nordsjælland udlægges der løbende baner under det såkaldte CoronaCup-koncept. Du kan finde banerne via en Facebook-gruppe, man tilmelder sig, eller på Google-drev. Generelt er der tale om løb på stævne- og konkurrenceniveau, men som altid er det jo frit for alle at kaste sig ud i det. Ved brug af CoronaCup baner opfordres man til at donere 20 kr per løb til DOF.

www.facebook.com/groups/2570742409867123

www.o-events.dk/coronacup

UsynligO

UsynligO er en norsk mobil-app, hvor der bl.a. benyttes af nogle klubber til træningsløb. Du installere app'en på din mobil, og så kan du hente baner ned på mobilen og så finde de vituelle poster i skoven. Dvs. der er ikke udsat skærme eller anden markering. Du får et bip på telefonen, når du er ved posten. Casper S har lagt et par træningsbaner i Sperrestrup Skov og Grønlien Skov ind.

play.google.com/store/apps/details?id=com.Benum.UsynligO

Gamle kort

Mange har sikkert kort over tidligere løb liggende i skuffen. Dem kan man jo tage frem igen og så bruge en gang til. Så for man god træning i sikkerhed, da man jo så skal finde terræn-genstanden og ikke postskærmen.

MTBO CoronaCup

Har man lyst at prøve mountianbike orientering, så er der også en gruppe for det på Facebook. Casper S har en kortholder til cyklen, man kan låne, og instruktion kan der også følge med.

www.facebook.com/groups/386913099295939

Tør-træning

Selvom det ikke lige bringer en i skoven, så har Vestjysk Orienteringsklub lavet nogle teoriaftener via video, som er åbne for alle. Kik på deres Facebook-side.

www.facebook.com/Vestjyskok/