Så skulle vinteren være ved at slippe sit tag i skoven, og vi er ved at være klar med endnu en omgang Familie- og Motionsorientering.

Vi lægger ud i Sperrestrup Skov på næste søndag den 8. april, hvor man blot møder op ved Tungegårdens Naturbørnehave, Tungegårdsvej 3, Ølstykke mellem 10:00 og 11:00.

Så er der mulighed for at komme ud på ture på mellem 2 og 5 km. Der er tale om lette ture, hvor alle kan være med. Vi giver gerne en introduktion til kortet inden I bevæger jer ud i skoven. Der vil også være et udvalg af lidt svære ture, hvis man er frisk på det.

Prisen er beskedne 40 kr per familie/hold, og man skal være tilbage i mål senest kl. 13, hvorefter vi samler posterne sammen. Som sædvanlig vil der være mulighed for at prøve elektronisk tidstagning (for sjov), og der vil være saft og lidt sødt, når man kommer i mål.

For yderlige oplysninger kontakt evt. Leif Sudergaard på 6062 4216 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..