Kildeholm OK indgår i et samarbejde med klubberne Farum OK, Ballerup OK, Allerød OK og OK73 om fælles teknisk orienteringsløbs-træning, som det er gratis for dig som medlem af Kildeholm OK at deltage i.

Tekniktræningen er for alle i alderen fra ca. 9 år og op.

Der er typisk en let bane på 3 km, en mellemsvær på 4 km og en svær bane på 5-6 km med mulighed for afkortning.

De lette og mellemsvære baner er uden moment, dvs. almindelig bane på helt almindeligt o-løbskort. Den svære bane er oftest med moment, dvs. banen er lavet med fokus på en bestemt teknisk færdighed, f.eks. kompas/retningsløb eller kortforståelse. Den vil dog også ofte kunne løbes som en almindelig bane.

Træningen foregår om torsdagen i sommerperioden med enkelte afbrydelser. Første instruktion er kl. 17:15. Derfra ca. hver 10. min. Man skal være tilbage fra skoven senest kl. 19:30.

Mødested for de enkelte træninger fremgår af kalenderen på forsiden af vores hjemmeside og på vores Facebook-side.

Kontaktperson er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Klubben afholder o-løbstræning for børn og unge i alderen 4-15 år ca. en gang om måneden.

Fokus er på at børnene skal have en hyggelig og god oplevelse ved orienteringsløbssporten, så temaet er lette øvelser kombineret med en lille løbetur og en afsluttende fælles leg.

Det foregår primært i Sperrestrup Skov ved Skovbørnehaven i forbindelse med Familie-og Motionsorienteringen.

Kontaktperson er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

En del klubber laver åbne træningsløb, hvor alle kan deltage. Her er der typisk et mindre udvalg af baner og måske lidt mere primitive forhold.

Disse løb annonceres løbende og der er tit flere om ugen. Du finder en oversigt over mange af disse løb på 'Find vej i'-hjemmesiden og på Facebook.

Et super tilbud til børn er SkovCup, som er en serie arrangementer lavet af orienteringsklubber i Nordsjælland. Her foregår det hele på børnenes præmisser i en sjov blanding af leg og sport.

Disse arrangementer foregår onsdage fra kl. 16:30 - 18:30 i for- og eftersommeren.

Det koster 15 kr. at deltage (25 kr, hvis man ikke er medlem af en orienteringsklub).

Du kan læse mere om SkovCup på nettet.

Kontaktperson er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..