Første mål er nået. Vi vandt de to indledende runder i divisionsmatchen, så nu er vi klar til oprykningsmatchen i efteråret. Og hvis de gode resultater fortsætter er vi på vej mod 5. division igen.

Begynderholdet er kommet godt i gang. Vi er nu igennem den grundlæggende kortforståelse og har fået introduceret kompasset. Nu er vi så nået til det mere orienteringstekniske og det går i fuld galop på tværs af terrænet.

Tilbage i påsken var et par af klubbens medlemmer en tur i Jylland og løb lidt Påskeløb. Noget, der altid er en stor oplevelse med de mange løbere fra forskellige nationer.

Tekniktræning

Flere af klubbens medlemmer laver tekniktræning samtidig med begynderholdet. Man tilmelder sig senest mandag kl. 18:00 på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Når begynderholdet er færdigt sidst i maj, skifter vi over til fællestræning på OTØ-baner de tirsdage, hvor der ikke er SommerCup. Tilmelding til OTØ-træningen foregår også på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller direkte til Leif, som vil oplyse mødestedet nogle dage i forvejen. Sidst vi prøvede at lave et fast program var der for mange ændringer, så det bliver lidt mere fra gang til gang i år.

Deltagelse i tekniktræning, hvadend det er i forbindelse med begynderholdet eller OTØ, er gratis for klubbens medlemmer.

Løb og stævner

Her i maj er der ikke så mange løb i Østkredsen, men når vi når frem til juni, er der SommerCup arrangeret af Ballerup OK. Dem skal vi selvfølgelig deltage i. Husk, at til dem skal du selv tilmelde dig i O-Service og betale via Kildeholms løbskonto.

Se en oversigt nedenfor og gå ind på O-Service og tilmeld dig.

Arrangementer

I maj er der ikke særlige klubarrangementer.

Kalender

Dato

Aktivitet

Sted

Info

Bemærkninger

2. maj Sjællandssprinten (1. og 2. etape) Køge Køge OK Sprintstævne over to dage, hvor man også blot kan løbe enkelte etaper.
3. maj Sjællandssprint (3. etape) og SM Sprint Ringsted Herlufsholm OK Sidste etape af Sjællandsprinten og et selvstændigt SM Sprint løb. 
5. maj Begynderhold og tekniktræning Slagslunde Skov   Emne: Kompas
12. maj Begynderhold og tekniktræning Slagslunde Skov   Emne: Hurtigt frem til posten
19. maj Begynderhold og tekniktræning Slagslunde Skov   Emne: Sikkert i skoven og tilbage på sporet
26. maj Tekniktræning (OTØ) Geels Skov OTØ Stedet bekræftes, når vi ved om banen er klar.
31. maj 1.-2. division (åbne baner) Store Hareskov OK Skærmen Åbne baner er altid en mulighed. Denne gang tæt på vores område.
2. juni Sommer Cup Lille Hareskov Ballerup OK Lad os fortsætte den gode tradition fra sidste år med at mødes til SommerCup.
9. juni Tekniktræning (OTØ) ? OTØ  
16. juni Sommer Cup Bøndernes Hegn Ballerup OK  
23. juni Sommer Cup Jonstrup Vang Ballerup OK Her sidste gang inden sommerferien er der grill-aften efter løbet. Kom og hyg med klubben.

Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.