Så er der gang i stævner og træning. Der var udfordrende baner i Tisvilde Hegn til Sensommer Cup, hvor selv de mest erfarne blev udfordret. De nye klarede den flot. Selvfølgelig er der lidt langt nogle gange rundt til løbene og træning, men så er det jo bare med at fylde bilerne op. Skriv i vores Facebook gruppe, hvis du mangler kørelejlighed eller har plads til nogle i bilen. Det samme kan du også gøre ved tilmelding i O-Service.
Tekniktræning
Nu skal vi så for alvor igang med klubtræningerne. Første gang er tirsdag d. 2. september i Aldershvile. Vi lægger ud med en bane på knap 4 km, hvor der er et par stjerneposter. Vi mødes til start kl. 17:15 på mødestedet på Frederiksborgvej. Den præcise adresse fremgår af link nedenfor. Husk der er tilmelding senest 24 timer før på mail
Løb og stævner
Årets allervigtigste løb kommer også i september. Det er op/nedrykningsmatchen for 5.-6. division d. 28. sept. i Ganløse Eged. Så skal vi alle sammen ud at løbe begynder, lette, mellemsvære eller svære baner svarende til vores niveau og form. Alle, der løber for klubben tæller positivt i det store klubregnskab, der bestemmer, om vi bliver i 5. division. Så jo flere jo bedre, uanset reslutat og bane man måtte deltage på, tæller man positivt. Klubben betaler startafgift til dette løb og vi skal hygge os sammen. Tilmeld dig i O-Service eller skriv til
Et andet stort og spændende stævne er DM-Lang i Tisvilde Hegn. Nok er det danmarksmesterskabet, men det er et åbent stævne, så alle kan tilmelde sig. Det er muligt enten at løbe den 'officielle' klasse svarende til ens alder eller en åben bane med fri start.
En oversigt over datoerne for de forskellige løb og træninger finder du nedenfor. Men husk, at du altid kan få en fuld oversigt over de officielle løb i O-Service, hvor også tilmelding foregår.
Arrangementer
Selvom det ligger lidt ud i tiden endnu, så er det værd at nævne, at vi holder vores 50-års jubilærum den 8. november fra kl. 14:00 i Sperrestrup Skov og på Skyhøj.
Kalender
|
Dato |
Aktivitet |
Sted |
Info |
Bemærkninger |
| 2. sept. | Klubtræning | Aldershvile | OTØ | Vi mødes til start kl. 17:15 på startstedet for OTØ. Husk at tilmeld dig på |
| 5. sept. | Indvielse af træningsbane | Sperrestrup Skov | Egedal Komunne har etableret en træningsbane i Sperrestrup Skov. Den indvies fra Skenkelsø Mølle mellem 14 og 17. | |
| 9. sept. | Klubtræning | Aggerbo-Græsted | OTØ | |
| 14. & 15. sept. | DM weekend (Stafet og Lang) | Tisvilde Hegn | THOK | Der er DM-bane og åbne bane både lørdag og søndag, så masse af valgmuligheder og en garanteret stor oplevelse med rigtigt mange løbere i skoven. |
| 17. sept. | Klubtræning | Terkelskov og Nyvang | OTØ | |
| 23. sept. | Klubtræning | Høbjerg Hegn | OTØ | |
| 28. sept. | Op/nedrykningsmatch | Ganløse Eged og Krogenlund | Farum OK | Vi skal alle i skoven for at sikre vores fortsatte deltagelse i 5. division. Husk klubben betaler startgebyr. |
| 5. okt. | Efterårsløb | Store Hareskov | Skærmen OK | |
| 7. okt. | Klubtræning | Ravneholm Skov | OTØ | |
| 14. okt. | Klubtræning | Slagslunde Skov | OTØ | |
| 19. okt. | Efterårskredsløb | Ravnsholt Skov | DSR | |
| 24.-26- okt. | Bornholm Höst Open | Halse og Dueodde | Höst Open | Tag familien med til Bornholm til et rigtigt godt og hyggeligt stævne i sjove nye terræner. Kontakt |
Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.
