Fik du en orienteringløb-oplevelse i ferien? Anja stødt på en post i Japan som ses på billedet. Var der mon nogen, der var ude i Odsherred til løbet deroppe? Eller er det blot blevet til diverse bykort og oversigtskort over turistattraktioner, der er bleve studeret?

Nå, men nu må vi vist heller kikke fremad må eftersommeren og de spændende aktiviteter, der er under opsejling. Der følger flere oplysninger nedenfor, men vi skal igang med klubtræning, op/nedryknignsmatch, og måske et stævne eller to.

Tekniktræning

Første klubtræning er henlagt til Sensommer Cup i Asserbo Plantage d. 26. aug. Her er der tilmelding via O-Service og egenbetaling på vanlig vis. Skriv gerne på Facebook, hvis du har pladser i bilen, eller gerne vil have kørelejlighed. Der er fri start (put 'n run) mellem 17:30 og 18:00.

Fra september går vi så igang med klubtræning på OTØ-baner rundt omkring i Nordsjælland. Det bliver med mødetid kl. 17:15, og tilmelding på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 24 timer før af hensyn til kortprint. Første gang bliver i Aldershvile i Bagsværd. Klubtræninger på OTØ (O-teknik Træning Østkredsen) baner og lignende betales af klubben, hvis man husker tilmelding inden fristen. Når vi mødes til klubtræning, vil vi i første omgang primært vælge at løbe den korte svære bane to-og-to, så vi kan træne og evaluere undervejs. Så alle kan være med, da det er tanken, at alle nye og letøvede løbere løber sammen med en erfaren løber, og derved får mulighed for at lære i praksis.

Løb og stævner

Det allervigtigste løb i de kommende par måneder er op/nedrykningsmatchen for 5.-6. division d. 28. sept. i Ganløse Eged. For vores vedkommende indebære det jo desværre risikoen for at rykke ned i 6. division, hvad jo nødigt skulle ske. Men for at det kan undgåes, er det vigtigt, at vi alle møde op og deltager. Det er jo sådan at alle placeringer tæller positivt i regnskabet, så du skal blot gennemfører, så bidrager du positivt. Og skulle det smutte, så kommer du aldrig til at tælle negativt på de fælles resultat. Så kom kun alle i skoven - der er brug for jer allesammen, hvis vi skal blive i 5. division.

En oversigt over datoerne finder du nedenfor, men husk, at du altid kan få en fuld oversigt over de officielle løb i O-Service, hvor også tilmelding foregår.

Arrangementer

Udover de ovennævnte løb er der ikke arrangementer i klubben i august.

Kalender

Dato

Aktivitet

Sted

Info

Bemærkninger

26. aug. SensommerCup Asserbo Plantage THOK Så skal vi igang igen sammen. Bemærk, at tilmelding til SensommerCup foregår individuelt på O-Service, men kontakt endeligt bestyrelsen, hvis du har brug for hjælp. Forhåbentligt bliver vi mange til at sætte eftersommeren igang.
2. sept. Klubtræning Aldershvile OTØ Så skal vi igang med klubtræning sammen. Vi mødes til start kl. 17:15 på startstedet for OTØ. Husk at tilmeld dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 24 timer i forvejen. Skriv også, hvis du har kommentarer eller ønsker til dagens træning.
9. sept. Klubtræning Aggerbo-Græsted OTØ  
17. sept. Klubtræning Terkelskov og Nyvang OTØ  
23. sept. Klubtræning Høbjerg Hegn OTØ  
28. sept. Op/nedrykningsmatch Ganløse Eged og Krogenlund Farum OK Vi skal alle i skoven for at sikre vores fortsatte deltagelse i 5. division. Husk klubben betaler startgebyr.

Aktiviteter mærket med fed er det bestyrelsens håb, at alle klubbens aktive medlemmer deltager i.