Kildeholm Orienteringsklub afholder den 30. april kl. 11.00 til 12:00 igen i år Find vej Dagen i Sperrestrup Skov.
Find vej Dagen er et gratis motionsarrangement for hele familien, eller den individuelle motionist, der vil prøve kræfter med Orienteringsløbs-sporten. Der vil være baner for både børn og voksne.
Til børnene vil der være diplomer og medaljer efter at de har gennemført en bane.
Orienteringsklubben vil sørge for at deltagerne kommer godt af sted med vejledning i brug af kort og kompas. Derefter vil deltagerne blive sendt ud på en af de fire ruter med distancer fra 1 km til 6 km enten alene eller hele familien.
Der kræves ikke forhåndstilmelding. I skal blot møde op ved Skovbørnehaven Tungegården, Tungegårdsvej 3, Ølstykke (Følg de rød/hvide postskærme fra Roskildevejen (A6)).
- Detaljer
Så er det blevet forår, og tirsdagstræningsløbene også kaldet karruselløb starter op igen.
Første løb er tirsdag den 5. april i Uggeløse Skov mellem Lynge og Slangerup.
Der er åbent for alle, og du møder bare op mellem 17:00 og 18:00. Det koster 25 kr. for et kort.
Læs mere på vores hjemmeside om træningen.
Det præcise mødested finder du ud for datoen i løbsoversigten.
- Detaljer
Så blev sæsonen 2016 rigtigt sat igang med et herligt fødselsdagsløb i Jægerspris Nordskov.
Store og små var en tur rundt på Nils' sjove og for nogen udfordrende baner. Vi kom dog alle glad tilbage til Gitte og Jettes fantastiske kagebord. Bollerne blev nydt med stor velbehag inden vi kastede os over lagkagerne.
Tak til alle deltagerne for en god dag, og tak til Nils med hjælpere for et godt arrangement.
Se flere billeder på vores facebook-side.
- Detaljer
Den gode tilslutning fortsætter, så det gør Familieorientering også.
I april vil der være Familieorientering hver weekend, men vi skifter til lørdag. Starttid og sted er uændret kl. 10-11 ved Skovbørnehaven Tungegården, Tungegårdsvej 3, Ølstykke.
Læs mere om Familieorientering på vores hjemmeside, hvor du også finder de konkrete oplysninger i kalenderen.
- Detaljer
Så er det tid at skyde 2016 sæsonen igang med et fødselsdagsløb. Klubben har nu nået sit 41. år, og det skal fejres
søndag den 3. april kl. 11:00
Alle medlemmer og deres famile indbydes til fødselsdagsløb i Jægerspris Nordskov med efterfølgende kaffe, te og kage.
Mødested: | P-pladsen lige nord for Skoven Kirke, Skovkirkevej 2, Jægerspris. |
Baner: | 5 km svær, 3 km svær og 3 km let/mellemsvær. |
Pris: | Gratis. |
Tidstagning: | Måske med SI, så tag brikken med for en sikkerheds skyld, hvis du har en. |
Tilmelding: | Til |
- Detaljer