På generalforsamlingen foreslog Peter Engsig-Karup en tur til FSN Værløse. DN har arrangeret en fugletur på den tidligere Værløse Flyveplads torsdag den 4. juni, som vi hægter os på. Det er et åbent arrangement.

Peder Schmidt er, sammen med Jes Ferdinand fra DN-Egedal, værter ved et aftenarrangement på Rolandsgaarden i Knardrup, Knardrupvej 43. Vi mødes på gården kl. 19.30 og går en tur ind på Flyvestationens område for at opleve dyre-og fuglelivet.

Derefter er der almindelig hygge, med let traktement, ved bål i haven. Det anbefales at være iført praktisk fodtøj og medbringe evt. kikkert. Arrangementet slutter ca. kl. 22:00. Læs mere på DN-Egedals hjemmeside.

Vandreudvalget (Jette & Piet) vil gerne have en idé om, hvor mange vi bliver fra KOK. Så kontakt venligst Jette på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 4717 7140 eller Piet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 2067 5208, hvis du/I kommer.