I år med SKYHØJ-SPRINTEN

SØNDAG DEN 17. NOVEMBER i og ved klubhuset ”Skyhøj”.

Bl.a. fordi ingen har meldt sig som festudvalgstovholde(re), har vi lavet konceptet om i år.

Programmet ser således ud:

   11.00 mødetid for friske Kildeholmere til Skyhøj-O-Sprint.
   13.00 mødetid for alle til jule-frokost i klubhuset.

Sprinten tilbyder to banelængder kun på Skyhøjs område på et af Knuds berømte/berygtede dogmekort tegnet dec. 2012 (rev. okt. 2013) og anvendt til pensionistholdets SpøjsSprint og julefrokost sidste år.

   Bane 1: ca. 1500 m med kortskift
   Bane 2: ca. 1000 m.

Stævneplads - start - mål - bad - m.m. på Skyhøj.

Inspireret af andre klubbers julefrokosttraditioner (bl.a. vores Juleløbs-venner fra Farum), har vi tænkt på noget sammenskuds-julefrokost. Det har vi så tygget lidt på (undskyld!!!) og synes faktisk det er et utroligt fremragende forslag - Så bidrager vi alle til en god dag. Så, hvis hver familie medbringer husets julefrokostspecialitet til det fælles-ta'-selv-bord, så sørger vi for noget godt brød, smør og kaffe/the. Klubben sørger også for Ris à l'amande med mandelgave og en passende spirituøs lille en.

Det vil også være nemmest, hvis I selv medbringer og doserer drikkevarer til familiens børn og voksne.

Og vær sød samtidig at afslører, hvad I har tænkt at kildre vores ganer med, så vi lige har lidt styr på hvor mange, der medbringer f.eks. Nord Andalusiske Fårefrikadeller og andet eksotisk. De tilmeldte, vil af hensyn til kokkeriet, få besked om, hvor mange vi bliver, senest to dage senere.

Underholdning: Klubmesterskabspræmieoverrækkelsen.

Af hensyn til det praktiske skal der lige, senest den 10. november, ske tilmelding til Dorte & Knud (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 47175017) eller Jette & Eskild (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 47177140).