Efter nogle nedslående resultater i årets divisionsmatcher, er det vist på tide, at vi får gjort noget ved træningen, så vi kan slippe væk fra bunden af 6. division.

Det orienteringsmæssige kan trænes ved deltagelse i de åbne løb og Karruselløbene, som annonceres i KOK-Nyt samt på Kildeholms hjemmeside.

Udover O-træning. er det vigtigt også at få noget decideret løbetræning.

Hvis man kan holde fri fra arbejde og andre aktiviteter, er onsdag formiddag en god mulighed for at træne sammen med andre. Alternativt kan man i stedet løbe torsdag aften. Man har selvfølgelig lov til at løbe både onsdag og torsdag.

Indtil sommertidens ophør går starten begge dage fra klubhuset ved Skyhøj. Der er plads til omklædning og et dejligt bad ved skolens gymnastiksal.

Der er mulighed for mange dejlige ruter i Sperrestrup skov eller, hvis man vil lidt længere, i Slagslunde skov.

Vi kan somme tider, efter forudgående aftale, finde på at køre til Lystrup skov, for at få lidt ekstra bakketræning.

Fra d. 31.oktober foregår torsdagstræningen fra Ølstykke Svømmehal, hvorfra man kan løbe på de oplyste stier i området. Kl. 20-21 har vi fri adgang til kondirummet, så der er mulighed for at udvikle musklerne yderligere. Endelig kan man slutte af med en afslappende svømmetur.

Altså mød op:

  • Hver onsdag kl. 10.00 til løbetræning fra Skyhøj eller
  • Hver torsdag kl. 19.00 til løbetræning m.m. fra Ølstykke Svømmehal.

På gensyn,
Carl