Kildeholm OK har hermed fornøjelsen af, at invitere medlemmerne fra Farum Orienteringsklub og egne medlemmer til den legendariske og sagnomspundne juledyst, hvor vi trækker i nissehuen og dyster om den eftertragtede juletrold.

Efter løbet mødes vi alle i Kildeholms OK’s klubhus på Skyhøj, Roskildevej 22, 3650 Ølstykke til glögg, saft og æbleskiver. Der er mulighed for et bad først. Serveringen begynder ca. kl. 14.30.

Dato: Søndag den 3. december 2017

Skov: Slagslunde skov

Mødetid: Kl. 13.00

Starttid: Svær: kl. 13.10, let: kl. 13.20

Parkering: P-plads ved Buresø badet, Klokkekildevej 98, 3550 Slangerup

Afstand: 500 m fra P til mødested

Mødested: Lysning ved Hegnevej – 200 m inde i skoven fra krydset Hegnevej / Skovvej (følg snitzling)

Baner / regler: Der er tre baner at vælge imellem:

Svær – maks. tid 1 time.

Mellemsvær – maks. tid 1 time.

Familie / let – maks. tid 45 min.

Banerne er lavet som et pointløb hvor det gælder om, at finde så mange poster som muligt inden for maks. tiden på et udfordrende kort. Der er ikke pluspoint for nissehue, men til gengæld hård point straf for mangel af samme, så husk den nu! J

Særlig julet outfit udløser ekstra point. Overdommeren uddeler point herfor og det bemærkes at han er ubestikkelig.

Terræn / kort: Let gennemløbelig nisse-skov uden blade på løvtræerne. Kortet er uden for kategori og er med garanti ikke ny-rekognosceret 

Overdommer: Vil gerne være anonym.

Banelægger: Kildeholms ældste ungdomsløber

Tilmelding: Via mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Angiv følgende: Hvilken bane (S, ML, eller LET) du/I ønsker at løbe og hvem der evt. løber sammen på den lette/ familie banen.

VIGTIGT: Angiv venligst også meget gerne hvis I mod forventning ikke kan deltage i den efterfølgende julehygge. 

Fra Farum skal vi bede om samlet tilmelding via løbstilmelder og samlet indbetaling på nedenstående konto nr.

Pris er kr. 25 pr. person og indbetales til Kildeholms løbskonto (Reg.nr. 2416 Konto 6892 606 445) ved tilmelding.

Seneste tilmelding: Torsdag den 30. november 2017

Julehilsen
Arrangør Nissen