Der var spænding til det sidste. En foreløbig resultatliste viste, at vi ville rykke ned, men så kom Henrik i mål og hev de sidste 3 point hjem mod OK73. Som resultatet ser ud nu, bliver vi i 5. division i 2018.

Maja fik en velfortjent 'bølge' ind i mål efter at have gennemført sit første svære D1-løb.

Mange andre, både Kildeholm-løbere og løbere fra andre klubber, blev hjulpet godt i mål af vores heppe-hold og turbo-børne-løbere.

Bestemt en god og hyggelig dag i skoven med 37 løbere fra klubben og et par til-løbere, som vi da gerne vil byde velkommen en anden gang.