Mon det er klubregnskabet den tidligere og den nuværende kasserer diskuterer, eller måske hvilken bane de skal vælge til divisionsmatchen den 24. i Ravnsholt?

Vi skal jo forsvare vores plads i 5. division i kamp mod OK73, som vi slog knebent forrige søndag og de to klubsamarbejder (fra Nordsjælland og Lolland/Falster) fra 6. division. Så det er nu, alle god kræfter skal i skoven og løbe for et godt resultat.

Vi vil gerne have din tilmelding i O-Service (eller på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) senest på onsdag d. 13/9, så vi kan få sat et godt hold inden den absolut sidste frist fredag. Husk at tilmeld dig med det rigtige briknummer, hvis du har flere SI-brikker eller har fået ny.